Afgangsopgavens centrale problemstilling er at skabe ramme om en islandsk familie over længere tid. Opgavens overordnede ramme er i den forbindelse en byggegrund, som tilbyder muligheden for opførelsen af et fritidshus. Grunden ligger på den sydvestlige del af Island, et område hvor der i de senere år er blevet bygget en enorm mængde fritidshuse.
Refleksion over islandsk byggetradition er væsentlig i opgaven. I den forbindelse er det lagt vægt på at diskutere menneskets indgreb i naturen, før og senere. Islandske traditioner og handlinger er ligeledes vigtige og islandske familiemønstre i den sammenhæng.
Det første indgreb på grunden drejer sig hovedsagelig om strukturer, der etableres i landskabet. Disse strukturer danner den fremtidige disponering af grunden, hvor bygninger og andre funktioner knyttes til senere hen. Tanken er at de forskellige familiemedlemmer skal deltage aktivt i byggeprocessen og sætte sit personlige præg på stedet.
Det næste skridt handler om de basale behov ved ophold på stedet i længere tid. Der skal derfor etableres et hus der indeholder funktioner, som soveværelse, køkken, toilet, samt mulighed for fællesskab. Bygningen, der er lavet af beton og med bølgeblik på taget, er placeret i overgangen mellem to niveauer, delvist indskudt i en bakke. Nordsidens facade er således præget af en stor tagflade mens sydfacaden er kendetegnet af en høj mur. Tagfladen øger oplevelsen af regnvejr når vandet rammer materialet og frembringer en særlig lyd. Mod syd giver åbninger i tagfladen direkte lys til rummet.
På samme måde som den islandske tørvegård vokser, med flere familiemedlemmer over længere tid, vil indgrebene i form af bygninger ”vokse” på stedet. Små ”celler”, hvor der er mulighed for at sove og arbejde er etableret. Cellernes form og materialitet skal understrege bygningernes ældningsproces.
Et fleksibelt arbejdsrum etableres hvor familiemedlemmer har muligheden for at arbejde med sine fritidsinteresser. Stedet skal ses som et familierefugium hvor folk, der ikke omgås hinanden i dagligdagen, kan mødes og lære hinanden at kende.
Arbejdsbygningen placeres på grundens højeste niveau og indrammer et markant kig mod syd. Rummet kan bruges som samlingssted for større familiesamlinger, og der er i den forbindelse etableret en græsflade ud fra bygningen. Græsfladen giver mulighed for teltleje og aktiviteter i forbindelse med familiesamling.
Da grunden er placeret på et område, rig på jordvarme, er det oplagt at bygge et drivhus, som kan opvarmes via naturkræfterne. Familiemedlemmer har her mulighed for at dyrke deres egne grøntsager og andre planter, man ikke typisk kan dyrke på Island. Drivhuset rejser sig op over læhegnet, bryder landskabets horisontale karakter og rejser sig op mod bjerget i nord. På den måde virker det også som et udsigtstårn på stedet med forbindelse til den fjerne horisont.
Andre funktioner som badested og legeplads er mere fleksible i forhold til grundens tidsmæssige opbygning. Badestedet placeres i sammenhæng med søen og de oplevelser der knytter sig til dens flora og fauna. Legepladsen er placeret på grundens øvre del hvor den danner overgang fra den plejede græsflade til den mere vilde bevoksning, der er på grunden i dag.
På grunden er nu etableret et sted hvor der er plads til både det yngste og det ældste familiemedlem og hvor man kan være, alene eller i fællesskab med andre. De forskellige familiemedlemmer kan være med til at sætte deres spor på stedet og kan samtidig søge fordybelse og ro i stedets små nicher. Stedet kan således både rumme et familiemedlem eller en familie og ved særlige lejligheder mange familier, som ved en traditionel islandsk slægtssamling.