– frilufts- og kunsthøjskole i Klitmøller

Klitmøller er en by på 825 indbyggere placeret på Thy, Danmarks tyndest befolkede område.
Thy er en del af Danmarks ”rådne banan”, de områder som er hårdest ramt af negative udvikling. Disse områder har høj gennemsnitsalder, affolkning og lavt uddannelsesniveau.

I udformningen af min opgave blev jeg inspireret af bogen ”Trods Dårlige Odds” som er udgivet af  ”Mulighedernes land”. Bogen fortæller om forskellige projekter, fra vores nabolande, som har været med til at vende den negative udvikling om. Projekterne har det fælles mål, at styrke lokale kvaliteter i en global verden,  skabe netværk inden for forskellige fag som så arbejder på tværs, mange små bliver ét stort og på den måde stærkere.

Beslutningen om at designe en frilufts- og kunsthøjskole er bygget på studier af området og de kvaliteter det har at byde på.
Mulighederne for friluftsaktiviteter på Thy er store og mange kunstnere bor i området. På Thy kan man nemt blive inspireret af naturen og dens kræfter, både via oplevelser og fordybelser i naturen.

I dag er der ingen højskole på Thy. Højskolen skal være med til at tiltrække unge mennesker til området og hjælpe dem til at få øjnende op for mulighederne ved livet i yderområderne.
En højskole kræver også uddannet personale og kan være et attraktivt arbejdssted for uddannede friluftsmennesker, hvor arbejde og hobby kan kombineres.
Højskolen skal bygge videre på stedets kvaliteter, inddrage de netværk som er ved at blive skabt i området og bygge videre på det ”image” Thy vil være kendt for: friluftsliv, sundhed, natur, oplevelser, kunst og kultur.

Thy er  kendt, både nationalt og internationalt, for gode surfing muligheder og har fået tilnavnet Cold Hawaii hos surferne, hvor Klitmøller er ”Cold Hawaii”s hovedstad. Dette er et meget stærk udgangspunkt som højskolen kan bygge videre på.

Klitmøller er en sommerby, med stort antal sommerhuse, hvor beboer tallet mangedobles i sommerhalvåret.
En højskole kan være med til at gøre byen til en helårsby. Hvor bygningen kan fungere som højskole om vinteren og bruges til kulturelle events og kortere kurser om sommeren.

Højskolen skal integreres i lokalsamfundet og blive en del af byens kulturelle liv. Integrationen foregår ved at sprede skolens funktioner rundt i byen. Boligerne skal placeres ude i byen, f.eks. i sommerhusene, spisning i Redningshuset og så hovedbygning og værkstedet ved Ørhagevej, tæt på naturen som er skolens hoved ”undervisningslokale”. Denne strategi gør det også nemmere at forholde sig til byens kontekst.
Ligeledes skal byens beboere og surfere have mulighed for at bruge skolens faciliteter og deltage i skolens forelæsninger og elvernes udstillinger.

Det gav stor frihed i designprocessen at der på en højskole ikke er eksamener og at de to fag, kunst og friluftsliv, ikke kræver traditionelle klasseværelser. 

Opgavens styrende design parametre er det centrale rum, opholdstrappen, åbenhed, integration imellem de to forskellige fag på skolen og stedets barske klima.

Ved at skabe åbenhed imellem funktionerne kan nye og spændene situationer opstå og muligvis dannes samarbejde på tværs af forskellige fag. For at opnå denne åbenhed blev bygningens inventar til et landskab. Et landskab dannet af nicher og udhæng som danner forskellige rumlige situationer, det høje, det lave, det tætte, det åbne, det lyse, det mørke. Rumlige oplevelser inspireret af stedets natur.

Dette landskab er så lukket med en skal. Skallen består af stål konstruktion, beklædt med cortenstål.
Skallens materialevalg og udformning tager udgangspunkt i stedets barske klima og ustråler råhed.

Móheiður Helga Huldudóttir Obel, cand. arch.
moheidur@mac.com
mobil: 2992 5969