I de seneste år har der i Danmark været meget fokus på læringsstile, der styrker børns selvværd og indlæring. Det er temaer under konstant udvikling og har stor indflydelse på, hvad og hvordan et læringssted bør være. Senest har Århus Kommune, Børn og Unge, sat gang i RuLL (Rum til Leg og Læring) projektet, som skal omdanne teorien til praksis i byens folkeskoler – her er Kragelundskolen indbefattet. LæringsLAB er et mødested og læringssted i tilbygning til den eksisterende folkeskole Kragelundskolen i den sydlige del af Århus Kommune. Projektet undersøger og formgiver læringsmuligheder i en artikuleret rumlighed.
Skolen er ved at udvikle sig til en form for magnetpunkt for Højbjergområdets aktive børn, unge og voksne, der gør brug af kultur- og idrætsklubber, hvilket er med til at fremme socialt samvær i området. Denne tilstrømningskraft er under konstant udvikling og derfra udspringer visionen om det nye LæringsLAB, som skal tilbyde bedre faciliteter end de nuværende, således at tilbygningen kan fungere selvstændigt og inspirerende både under skoledagen og de aktive eftermiddage/aftener. LæringsLABs placering defineres af skolens organisering og adgangsforhold. Byggegrunden tager fat i den sydøstlige del af matriklen, hvor udendørs multibane, parkering og drengegymnastiksalen inddrages til bearbejdning. Det er en central placering, hvor skolens elever og ansatte hurtigt kan komme til i skoletiden fra alle skolens ind- og udgange. Ved at udplukke Kragelundskolens faglokaler, der trænger til en opdatering, og placere dem i tilbygningen LæringsLAB, vil der kvadratmetermæssigt blive plads til flere klasselokaler i det eksisterende byggeri, hvilket er en nuværende mangel. På samme tid bliver de udvalgte fag iscenesat og synlige for alle skolens brugere, hvilket skaber et inspirerende og tværfagligt læringsmiljø.
Billedekunst og håndarbejde er i tæt kontakt med skolens nyeste tilbygning, som indeholder sløjd og naturfag. Tilsammen kan disse kreative fag have et fælles udeværksted. På samme tid ligger faglokalerne let tilgængeligt for de yngste elever i indskolingen mod vest. Kantinen med skolebod er et centralt magnetpunkt for alle skolens brugere og danner derfor en naturlig trafikknude – LæringsLABs torv. Hertil er hjemkundskab koblet på, så eleverne bliver inspirerede til madlavningen fra skoleboden og kan spise den i kantinen. Multihallen er visuelt fremtrædende og nemt tilgængelig for fritidsbrugere. Med sin sydlig placering ligger hallen nærmest ankomststien og udnytter terrænfaldet som tribune. Ydermere placeres musiklokalet tæt på multihallen, således at arrangementer med musik kan holdes i hallen – en broovergang kobler husene fysisk sammen. Multihallens store væg mod parkeringspladsen danner en formmæssig afslutning af den samlede bygning, hvilket giver mulighed for streetbasket når p-pladsen er tom.
LæringsLAB har forskellige hjørner af stemning og funktioner, der i dagligdagen kan tilpasses særlige arrangementer eller projektuger via fleksibel indretning. Ved en opbygning af rummet så det har flere integrerede rumligheder i sig og en gennemtænkt møblering rummer LæringsLAB muligheder for lektieløsning individuelt eller i samarbejde og udvikler forskellige læringsstile. Det er et selvstændigt hus uden for skoletiden, men er uundværlig under skoletiden. Med dets facader med aftryk på rummet udenfor får man liv på begge sider af klimaskærmen.
Læringslabs arkitektoniske udtryk, der relaterer til sin kontekst, fører tilbage til en arkitektonisk retning formuleret af Fabio Reinhardt og Miroslav Sik i 1990’erne kaldet Analoge Architektur. Udtrykket betyder lignende arkitektur og med den tilstræbes et nyt-i-gammelt princip, hvor arkitekturen tager fat i det genkendelige, men vrider det således at nyt skabes ved fortolkning af det eksisterende. Princippet går ikke efter det spektakulære udtryk, men skærper opmærksomheden ved en fremmedgjort genkendelighed. Med Læringslab tilstræbes denne form for analytisk og subjektiv genskabning af Kragelundskolens byggeris kvaliteter. De to elementer LæringLAB består af er faghusene og gaden imellem, der forenes så de både opfylder kravene til læringsmulighederne og formmæssigt danner en fuldendt komposition med kontekstens bebyggelse, beplantning og varierende højder. Faghuset afslører ved en filtreret overgang i facaden dets funktion udadtil og inddrager dermed forbipasserende. På samme tid er det muligt for en mere tilbagetrukken læring i husets niche. Det samme sker vertikalt set i det samlede LæringsLAB; Stueetagen er gennemsigtig og let tilgængelig ligesom en vandring mellem skovens træstammer, mens 1. sal er som løftede trækroner, der giver mulighed for tilbagetrukkethed.
Mens gadens overdækning hovedsageligt er dannet af asketræ og stål, beklædes faghusene med et hårdere materiale - fiberbeton. Der hvor facaden byder på ophold i form af indhak beklædes siddeplads og ryglæn med samme træsort som gadens trækrone. Det samme gør vinduesrammerne, så de to elementer spiller yderligt sammen. Alle vinduespartierne i faghusene placeres i en slids i ydersiden, hvilket ikke kun beskytter trærammerne, men også skaber variation i facaden hvilket de yngste elever vil have glæde af under leg i frikvartererne.
Den repetition, som LæringsLABs formsprog tager fat i, opnår en spænding ved mødet mellem lignende elementer og fanger det naturlige potentiale, der ligger i at danne rum ud fra mellemrum. Formsproget relaterer til omgivelserne på en subjektiv måde og faghusenes mure skaber muligheder frem for at være en begrænsning. LæringsLABs urbanisering af Kragelundskolen tillader det frodige skoleliv, der bygger på en artikuleret bygningsarkitektur.
