Den studerendes opgaveformulering udgør sammen med bekendtgørelsen og studieordningen det formelle bedømmelsesgrundlag for opgaven.
Opgaveformuleringen skal som bedømmelsesgrundlag kortfattet redegøre for:
- Opgavens relevans (HVORFOR). En begrundelse for valg af opgave, der reflekterer den studerendes kandidatuddannelsesprofil og -forløb, samt andre faglige motiver eller interesser.
- Opgavens substans (HVAD). En redegørelse for den faglige problemstilling opgaven har til hensigt at undersøge og besvare, samt det samspil af delproblemstillinger der indgår i og har betydning for opgavens helhed.
- Opgavens faglige mål (HVORDAN). En redegørelse for opgavens metode- og proceselementer, program- og projektarbejdets samspil og afgrænsning, samt afleveringsform.