STUDIO THEORY TRANSLATIONS IN ARCHITECTURE
Fagligt ansvarlige
Nanna Gro Henningsen, Hans Feldthusen
“Lacking a living tradition for architectural practice
since the nineteenth century,
we are in fact called to re-construct it,
visiting and interpreting the traces and documents of
our past, invariably with fresh eyes,
to discover hitherto hidden potentialities for the future.”
Alberto Perez-Gomez, 1998
Studio’ets faglige afsæt
Det er arkitekturhistoriens opgave at beskrive og reflektere arkitekturens forløb og udvikling over tid.
Det er arkitekturteoriens opgave at definere arkitekturens genstandsfelt, dens optik, dens virkemåde, dens potentiale, dens afgrænsninger og forhold til andre fagområder og niveauer i den samlede samfundsformation.
Dette studio undersøger, beskriver og producerer arkitektur og arkitekturovervejelser med afsæt i fagets teorier og historie.
Vi skal undersøge de to felters andel i arkitektfagets materielle praksis, og dermed pege på hvordan denne praksis forbinder sig til arkitekturens rolle – intellektuelt og æstetisk – i den kulturelle tradition.
Aktuelle faglige normer og deres vidensgrundlag er en ressource, der har udviklet sig – og fortsat udvikler sig – i dialog med fagets historiske konkretiseringer. Denne ressource skal inddrages i studierne.
Alt sammen med henblik på at kvalificere en kritisk refleksion og en kritisk frembringelsespraksis over arkitekturens position og muligheder i vores kultur – som det offentlige rums mest basale kunstart.
Deltagende studerende på vores studio kan vælge mellem tre arbejdsformer og projektformater:
1. studier gennem fremstilling af tekst
2. studier gennem fremstilling af tekst samt model/tegning/materialitet
3. studier gennem model/tegning/materialitet
Fælles for de tre projektformater er vores fokus på det teoretiske og historiske, dvs. at alle studerende ved siden af et semesterprojekt deltager i øvelser/skitseopgaver, tekstlæsninger, tekstfremstilling, diskussioner og forelæsninger med henblik på at erhverve sig refleksive kompetencer og viden om arkitekturens teori og historie. Kritikker vil blive afviklet med projektformernes diversitet for øje – vi opererer derfor med en udvidet forståelse af kritiksituationen, der rummer seminarformen, paper-præsentationen og den for studieprojekter traditionelle kritikform.
Studierne i 2012 – 13
Studierne vil i studieåret 12 – 13 have rumlige forestillinger som det tematiske omdrejningspunkt.
Gennem hele den vesterlandske historie har bygmestre, arkitekter og kunstnere gjort sig forestillinger om rummet og dets beskaffenhed. Men disse forestillinger og opfattelser af rummet har hele tiden undergået forandringer.
Idehistoriens, fysikkens og matematikkens rum har med tiden også forandret sig, og det gælder hele skalaen fra det makroskopiske over det mesoskopiske til det mikroskopiske.
Vi vil præsentere sidstnævnte discipliners rumlige forestillinger, for de har gennem tiden i høj grad påvirket de rum, som vi først og fremmest skal studere: Arkitekturens – og kunstens – rum. De rum finder vi i den oplevede verden, i vores livsverden; det er mellemskalaen, den mesoskopiske. Den skala vi oplever og erfarer gennem sanserne.
For at lette overblikket og forståelsen af arkitekturens rumlige forestillingsverden gennem tiden vil vi strukturere studierne efter et mønster, som vistnok første gang beskrives af den tyske kunsthistoriker Heinrich Wölfflin i 1880’erne. Han argumenterer for at der gennem den vesterlandske arkitekturhistorie går to formmæssige og rumlige spor, en klassisistisk og en barok. I en sammenfiltret bevægelse, hvor den ene tendens afløser den anden, men også gensidigt befrugter hinanden. Andre betegnelser for det samme er det apollinske overfor det dionysiske, det geometriske overfor det organiske/maleriske, det rationelle overfor det sanselige.
I efterårssemestret vil vi studere sporene op til romantikken, og her særligt renæssancen og barokken, i forårssemestret vil det handle om modernitetens rumforestillinger. Det historiske stof vil løbende blive sat i relation til samtidens og nutidens teori og praksis.
Vi vil studere de rumlige forestillinger teoretisk og historisk, gennem værkanalyser og eksperimentelle udkast – alt sammen som udgangspunkter for de studerendes egne projekter i henhold til ovenfor beskrevne projektformater.
Forårets elementer
Introduktionsseminar
Her vil fagområdet Teori og Historie blive introduceret. Med særlig vægt på årets tema, rumlige forestillinger.
Semesterprojekt
Projekt i henhold til en af tre ovenfor anførte projektformater. Temaet er rumlige forestillinger. På baggrund af en given funktion programmeres opgaven af den studerende. Et projektområder i Aarhus vil blive angivet af lærergruppen.
Introduktionsseminar
Her vil fagområdet Teori og Historie blive introduceret. Med særlig vægt på rumlige forestillinger.
Studietur til Hamburg
Her skal de studerende efter forberedelse inden turen studere/registrere udvalgte bygninger og byrum. Efter hjemkomsten bearbejdes materialet suppleret med teoretiske og historiske overvejelser til et mindre hæfte.
Teoriseminar
Fælles seminar for kandidatuddannelsen, udarbejdet af Platform for Historie & Teori.
Workshop
Denne workshop vil handle om udvikling af de studerendes skriftlige formuleringskompetence.
Den enkelte studerende skal udarbejde en tekst, som behandler et emne inden for årets tema, rumlige forestillinger. Layout og illustration vil indgå i øvelsen.
Litteraturstudier
Gennem hele semestret vil der parallelt med ovenfor anførte studieaktiviteter blive gennemført læsning af vigtig arkitekturteori og –historie. Teksterne vil blive diskuteret i fællesskab.
Forelæsninger
Der vil i tilknytning til projektarbejdet samt de øvrige undervisningselementer blive givet forelæsninger af studio’ets lærere, gæsteforelæsere samt forelæsninger i samarbejde med øvrige studios.
